Autofuldførelse af forslag i Firefox' adressefelt

Revisionsinformation
  • Revision id: 73440
  • Oprettet:
  • Lavet af: user955666
  • Kommentar: Korrektur
  • Gennemgået: Ja
  • Gennemgået:
  • Gennemgået af: user955666
  • Er godkendt? Ja
  • Er nuværende revision? Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Adresselinjen viser et websteds adresse (URL). Vi kalder den "Awesome Bar", fordi den husker tidligere besøgte websteder, den prøver at gætte, hvor du vil hen, og den viser dig en liste med forslag til websteder. Jo mere du bruger den, des bedre bliver den. Denne artikel forklarer detaljeret, hvordan adresselinjens autofuldførelsesfunktion virker, og du vil på ingen tid lære at bruge den som en professionel.

Adresselinjen kan også bruges til andre typer søgninger. Det kan du læse mere om i artiklerne:

Sådan bruges autofuldførelseslisten

Begynd at skrive i adresselinjen, og autofuldførelseslisten vil vise matchende websteder fra din browserhistorik, og fra websteder du har bogmærket eller påsat et mærkat. Matchede tegn og søgeord fremhæves med fed skrift, hvilket gør det let af skanne listen med resultater. Når du ser det ønskede websted, så klik på det, eller brug piletasterne op og ned for at markere det, og tryk så på tasten Enterretur.

Awesome Bar dropdown2 winAwesome Bar dropdown2 macAwesome Bar dropdown2 linAwesome 29 - WinAwesome 29 - MacAwesome 29 - Lin

Adresselinjens forslag indeholder:

  • Webadresser fra sider i historikken som matcher det indtastede
  • Sidetitler fra historikken som matcher det indtastede
  • Bogmærketitler som matcher det indtastede
  • Bogmærker med mærkatnavne som matcher det indtastede

Adresselinjen lærer også af din adfærd, når du bruger internettet. Den tilpasser resultaterne ud fra, hvor ofte du besøger hvert websted, hvor længe siden du sidst besøgte dem, og hvilke forslag du tidligere har valgt ud fra de indtastede tegn eller søgeord. På den måde vil ofte besøgte websteder blive vist i øverst på listen, ofte efter du kun har indtastet ét enkelt tegn.

Autofuldfør adresser

Firefox vil også fuldføre adresser til websteder, som du tidligere har besøgt. Hvis du fx skriver "po", vil Firefox autoudfylde "politiken.dk", hvis du tidligere har besøgt det websted. Trykker du på tasten Enterretur, vil du blive taget direkte til webstedet.

URL Autocomplete - WinAutocomplete 29 - WinAutocomplete 29 - MacAutocomplete 29 - Lin

Undgå at Firefox automatisk fuldfører adresser

Udover autofuldførelseslisten, der vises under adresselinjen, vil Firefox automatisk fuldføre adresser i selve adresselinjen, mens du indtaster. Hvis du vil slå denne funktion fra, så følg disse trin:

  1. Skriv about:config i adressefeltet, og tryk på tasten EnterRetur.
    En advarselsside vises måske. Klik på knappen Accepter risikoen og fortsæt for at gå til siden about:config.
  2. Skriv browser.urlbar.autofill i feltet Søg.
  3. Dobbeltklik på indstillingen browser.urlbar.autofill for at ændre dens værdi til false.

Skift til faneblad

Adresselinjen søger også i dine åbne faneblade, findes et match, får du vist et fanebladsikon og teksten "Skift til faneblad" på listen med forslag. Klik på det eller brug piletasterne op og ned for at markere det, og tryk så på tasten Enterretur for at skifte til siden på det allerede åbne faneblad.

Switch to tab winSwitch to tab macSwitch tab 29 - WinSwitch tab 29 - MacSwitch tab 29 - Lin
Du kan slå "Skift til faneblad" fra midlertidigt ved at trykke på tasten Alt, mens du klikker på webstedet på listen med forslag. Dette vil åbne din side i et nyt faneblad i stedet for at skifte til et eksisterende faneblad.

Søg på nettet

Hvis adresselinjen ikke viser det ønskede resultat, betyder det, at det ikke findes i din historik, bogmærker eller mærkater. Den gode nyhed er, at du ikke er løbet tør for held, for du kan også søge på nettet direkte fra adresselinjen. Tryk på tasten Enterretur, og det indtastede i adresselinjen vil blive brugt til en Google-søgningsøgning hos din standardsøgetjeneste. Du kan finde flere detaljer i artiklen Search the web from the Address Bar.

Hvad kan jeg gøre for at få de bedste resultater?

  • Når du vil besøge et tidligere besøgt websted, så indtast nogle få tegn fra dets webadresse eller sidetitel. Rul gennem punkterne på autofuldførelseslisten, og find siden på listen (indtast endnu et tegn, hvis ikke du kan se den på listen). Tryk på tasten Enterretur for at gå til det valgte websted. Firefox vil så i fremtiden vægte kombinationen af denne indtastning og den valgte side højere.
  • Ryd ikke browserhistorikken. Den bedste kilde til punkter på autofuldførelseslisten er normalt en kombinationen af sidens titel og dens webadresse. Hvis du rydder browserhistorikken, fjernes siderne også fra autofuldførelseslisten.
  • Bogmærk og sæt mærkater på ofte besøgte sider. Adresselinjen vil matche på bogmærkets navn og på de tilknyttede mærkater. Læs artiklen Bogmærker i Firefox for mere information om, hvordan du bruger bogmærker i Firefox. Du kan forbedre dine autofuldførelsesresultater ved at give siderne mærkatnavne, som er nemme at huske.

Hvordan kan jeg bestemme, hvilke resultater adresselinjen viser mig?

Skift dine indstillinger for adresselinjen

Du kan slå adresselinjens autofuldførelsesfunktion fra, og du kan begrænse resultaterne til at ikke at indeholde dine bogmærker og din historik:

  1. Klik på menuen Firefox i menulinjen øverst i vinduet, og klik så på Indstillinger.Klik på menuknappen Fx89menuButton, og klik så på Indstillinger.
  2. Klik på Privatliv.
  3. Vælg det ønskede i rullemenuen ud for Når jeg bruger adresselinjen ønsker jeg forslag fra: :
    Awesome Privacy WinAwesome Privacy Mac
    • Historik og bogmærker: Brug både browserhistorik og bogmærker i autofuldførelseslisten.
    • Historik: Brug browserhistorik i autofuldførelseslisten, men brug ikke bogmærker.
    • Bogmærker: Brug bogmærker i autofuldførelseslisten, men brug ikke browserhistorik.
    • Ingenting: Slå autofuldførelseslisten fra.
  4. Luk fanebladet Indstillinger. Ændringer gemmes automatisk.

Fjern resultater fra autofuldførelseslisten

Hvis du vil fjerne en indtastning fra autofuldførelseslisten:

  1. Brug piletasterne op og ned på dit tastatur for at markere den uønskede webside på listen.
  2. Tryk på tasten DeleteSkift+Delete for at fjerne siden fra listen.

Hvis du vil fjerne alle historikresultater fra autofuldførelseslisten, så ryd Firefox' browserhistorik. Læs artiklen Ryd historik med oplysninger om besøgte websteder, søgninger og filhentninger for vejledning.

Bemærk: Sider på autofuldførelseslisten, som hentes fra dine bogmærker, vil ikke blive fjernet fra resultaterne, hvis du forsøger at slette dem eller rydde browserhistorikken. Disse punkter er markeret med en stjerne. Hvis du vil fjerne dem fra listen, skal du slette det tilhørende bogmærke, eller du skal fravælge bogmærker i adresselinjens indstillinger.

Målret søgningen

Hvis du kun er interesseret i resultater fra bestemte kilder, kan du indtaste særlige tegn for at målrette søgningen. Tegnet kan indtastes et valgfrit sted i din søgeterm, men skal være adskilt med et mellemrum:

  • Tilføj ^ for at søge efter resultater i din browserhistorik.
  • Tilføj * for at søge efter resultater i dine bogmærker.
  • Tilføj + for at søge efter resultater i sider med mærkater.
  • Tilføj % for at søge efter resultater i dine aktuelt åbne faneblade.
  • Tilføj ~ for at søge efter resultater i indtastede sider.
  • Tilføj # for at søge efter resultater i sidetitler.
  • Tilføj @ for at søge efter resultater i webadresser (URL).

Hvis du fx leder efter en bogmærket side med navnet Mozilla Firefox Support, kan du skrive mozilla i adresselinjen. Autofuldførelsen viser dig en liste med sider, men du kan måske ikke se den ønskede side, fordi den befinder sig langt nede på listen.

Du kan indsnævre listen til kun at vise resultater fra dine bogmærker ved at i stedet indtaste mozilla * eller * mozilla.

Hvis du stadig får vist for mange resultater på listen, kan du indsnævre søgningen yderligere, fx ved at indtaste mozilla * support #. Nu vil autofuldførelseslisten kun vise bogmærkede sider med mozilla og support i sidetitlen.