Udvidet beskyttelse mod sporing i Firefox til Android

Firefox for Android Firefox for Android Sidst opdateret: 75% of users voted this helpful

Firefox til Android bruger en liste fra Disconnect til at identificere og blokere kendte sporings-mekanismer på websteder, du besøger. Tryk på låseikonet Fx89Padlock, der vises i adressefeltet for at kontrollere, om Firefox blokerer sporings-mekanismer på den aktuelle webside. Læs mere om sporing og de standarder, som Disconnect bruger til at oprette deres liste, eller om de lister, Firefox bruger til Udvidet beskyttelse af sporing.

Hvordan ved jeg, at Udvidet beskyttelse mod sporing er stået til?

Udvidet beskyttelse mod sporing er aktiveret som standard. Tryk på låseikonet Fx89Padlock, der vises i adressefeltet for at åbne beskyttelsespanelet. Når funktionen er slået til, er kontakten ud for Udvidet beskyttelse mod sporing lilla. Dette angiver, at sporings-mekanismer aktivt blokeres for det pågældende websted.

Beskyttelsesniveauer

Udvidet beskyttelse mod sporing er slået til som standard, men du kan slå funktionen fra eller ændre dit beskyttelsesniveau:

  1. Tryk på menuknappen.
    Settings icon in address bar in android
  2. Tryk på Indstillinger.
  3. Tryk på Udvidet beskyttelse mod sporing i afsnittet Udvidet beskyttelse mod sporing.
  4. Tryk på kontakten for at slå funktionen til eller fra.
  5. Hvis du slår funktionen til, så vælg det ønskede beskyttelsesniveau.
    • Standard: Beskytter dig mod sporing via sociale medier, sporings-tjenester på tværs af websteder og cryptominers.
    • Striks: Blokerer sporing via indhold (videoer, reklamer og andet indhold, der indeholder sporings-kode) ud over sporings-mekanismer, der er blokeret i standardindstillingen. Indstillingen Striks kan forhindre nogle websteder i at fungere korrekt.
    • Tilpasset: Blokerer sporing via indhold (videoer, reklamer og andet indhold, der indeholder sporings-kode), men du kan vælge, hvilke sporingsmekanismer og scripts, der skal blokeres (cookies, sporings-indhold, cryptominers og fingerprinters).

ETP Settings

Se hvilken beskyttelse, der er aktiveret for et websted

  1. Tryk på låseikonet Fx89Padlock i adressefeltet for at se, om Udvidet beskyttelse mod sporing er slået til for webstedet.
  2. Tryk på Detaljer under Udvidet beskyttelse mod sporing, og tryk så på hver kategori af sporings-mekanismer for at se præcist, hvad der blokeres.

ETP Page Setting

Komplet Cookiebeskyttelse

Bemærk: Komplet Cookiebeskyttelse er aktiveret i version 111 og nyere versioner.

Komplet Cookiebeskyttelse er en funktion, der er indbygget i Udvidet beskyttelse mod sporing, som isolerer sporings-cookies til det websted, hvor de blev oprettet. Det forhindrer, at cookies kan bruges til at spore din aktivitet på tværs af websteder. Firefox gør en undtagelse for cookies, der ikke sporer dig, men som er nødvendige for at websteder kan fungere korrekt.

Hvad gør jeg, hvis der er problemer med et websted?

Nogle websteder er afhængige af cookies for at fungere korrekt. Komplet Cookiebeskyttelse kan blokere nødvendige cookies for et websted og få det til at se ud som om, at det ikke fungerer korrekt. Sådan kontrollerer du, om problemet skyldes Komplet Cookiebeskyttelse:

  1. Prøv at slå Komplet Cookiebeskyttelse fra for webstedet. Følg nedenstående trin. Hvis du slår beskyttelsen fra, deaktiveres Komplet Cookiebeskyttelse automatisk for det pågældende websted.
  2. Genindlæs websiden.

Hvis siden indlæses korrekt, skyldes problemet Komplet Cookiebeskyttelse.

Slå Udvidet beskyttelse mod sporing til/fra for et bestemt websted

Bemærk: Slår du Udvidet beskyttelse mod sporing fra for et bestemt websted, tilføjes webstedet til din liste med undtagelser. Hvis du vil slå beskyttelsen til igen for webstedet, så tryk på kontakten ud for Udvidet beskyttelse mod sporing igen eller fjern webstedet fra din liste med undtagelser.
  1. Tryk på låseikonet Fx89Padlock i adressefeltet, mens du er på webstedet, du vil ændre indstillinger for.
  2. Tryk på kontakten ud for Udvidet beskyttelse mod sporing for at slå funktionen til eller fra for det pågældende websted.

Håndter din liste med undtagelser

  1. Tryk på menuknappen android menu icon
    Menu button - Template:menupreview
  2. Tryk på Indstillinger.
  3. Tryk på Udvidet beskyttelse mod sporing i afsnittet Privatliv og sikkerhed.
  4. Tryk på Undtagelser.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere