Find rundt i din Firefox OS-enhed

Denne artikel bliver ikke længere vedligeholdt, så dens indhold kan være forældet.

Bruger du en Firefox OS-enhed for første gang? Vi hjælper dig med nogle af de grundlæggende bevægelser og med tips, så du let kan finde rundt.

Lås låseskærmen op

Når din enhed ikke er i brug, kan låseskærmen låse af sig selv for at beskytte dine informationer.

Stryg knappen til højre for at låse skærmen op. Stryg til venstre, hvis du vil bruge kameraet.

slider fxos

Læs Aktiver låseskærm i Firefox OS, hvis du vil ændre dine indstillinger for låseskærmen.

Se dine meddelelser

Stryg ned med din finger fra toppen af skærmen for at se meddelelsesbakken.

notification tray slide

Meddelelsesbakken viser nye aktiviteter på din enhed, fx nye beskeder eller opkald. Du kan også ændre dine internet- eller batteriindstillinger i bunden af meddelelsesbakken.

Flyt og slet dine apps

Du kan flytte og slette apps ved at trykke og holde på en app, indtil den begynder at bevæge sig.

delete apps

Herefter kan du trække en app for at flytte den til en anden placering på skærmen, eller du kan trykke på x for at slette den.

Zoom ind og ud - gør sider større eller mindre

  • Zoom ind - gør sider større - Tryk, og spred dine fingre, indtil tekst eller billede vises i den ønskede størrelse.
zoom phone
  • Zoom ud - gør sider mindre - Tryk, og saml dine fingre for at formindske siden.

Andre berøringsbevægelser

  • Langtidstryk: Tryk og hold på et objekt for at se valgmuligheder for objektet.
  • Stryg til venstre eller højre: Stryg med din finger til venstre eller højre for at skifte mellem startskærmen (hvor dine indbyggede apps er) og søgeskærmen (hvor du kan finde ekstra indhold).

Klar til mere?

Nu da du mestrer de vigtige berøringsbevægelser på din Firefox OS-enhed, er du klar til at lære mere. Læs Kom i gang med Firefox OS for en introduktion til alle Firefox OS funktionerne.

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere