Installer Firefox på Linux

Firefox Firefox Sidst opdateret:

Mange Linux-distributioner har som standard Firefox installeret gennem deres pakkehåndteringssystem og indstillet som standard-browser. Denne artikel forklarer andre måder, hvorpå du kan hente og installere Firefox i Linux.

Denne artikel gælder udelukkende for Linux. Læs artiklen Installation af Firefox på en Mac for vejledning i, hvordan du installerer Firefox på en Mac.Læs artiklen Installation af Firefox i Windows for vejledning i, hvordan du installerer Firefox i Windows.

Installér via .deb-pakke for Debian-baserede distributioner (Anbefalet)

For at installere .deb-pakken via APT-arkivet, skal du gøre følgende:

  1. Opret en mappe til at gemme APT-arkivnøgler i, hvis den ikke findes:
    sudo install -d -m 0755 /etc/apt/keyrings
  2. Importer Mozillas APT-arkivnøgle:
    wget -q https://packages.mozilla.org/apt/repo-signing-key.gpg -O- | sudo tee /etc/apt/keyrings/packages.mozilla.org.asc > /dev/null
    Hvis du ikke har wget installeret, kan du installere programmet med: sudo apt-get install wget
  3. Fingeraftrykket skal være 35BAA0B33E9EB396F59CA838C0BA5CE6DC6315A3. Du kan tjekke det med følgende kommando:
    gpg -n -q --import --import-options import-show /etc/apt/keyrings/packages.mozilla.org.asc | awk '/pub/{getline; gsub(/^ +| +$/,""); if($0 == "35BAA0B33E9EB396F59CA838C0BA5CE6DC6315A3") print "\nFingeraftrykket stemmer ("$0").\n"; else print "\nVerifikation mislykkedes: Fingeraftrykket ("$0") stemmer ikke overens med det forventede.\n"}'
  4. Tilføj derefter Mozillas APT-arkiv til din kildeliste:
    echo "deb [signed-by=/etc/apt/keyrings/packages.mozilla.org.asc] https://packages.mozilla.org/apt mozilla main" | sudo tee -a /etc/apt/sources.list.d/mozilla.list > /dev/null
  5. Konfigurer APT til at foretrække pakker fra Mozillas arkiv:
    echo '
    Package: *
    Pin: origin packages.mozilla.org
    Pin-Priority: 1000
    ' | sudo tee /etc/apt/preferences.d/mozilla
  6. Opdater din pakkeliste og installer .deb-pakken med Firefox:
    sudo apt-get update && sudo apt-get install firefox

Indstil andre sprog i Firefox med .deb-filer

For de af jer, der gerne vil bruge Firefox på andre sprog end amerikansk engelsk, har vi også lavet .deb-pakker med Firefox-sprogpakkerne. Eksemplet nedenfor viser, hvordan du installerer den danske sprogpakke, for andre sprog skal du erstatte da med den ønskede sprogkode:

sudo apt-get install firefox-l10n-da

For at få en liste over alle de tilgængelige sprogpakker, kan du bruge følgende kommando, efter du har tilføjet Mozillas APT-arkiv og kørt sudo apt-get update:

apt-cache search firefox-l10n

Dataoverførsel

Hvis du brugte Snap eller Flatpak før, er du nødt til at importere din profil. Der er to måder at gøre dette på. Du kan benytte den du foretrækker:

  • Metode 1: Opsæt Firefox Sync. Se instruktioner på siden Hvordan opsætter jeg Firefox Sync?
  • Metode 2: Kopier de eksisterende filer på din computer. Sørg for at alle kopier af Firefox på din computer er lukket helt ned, inden du gør følgende:
    • Flatpak:
      mkdir -p ~/.mozilla/firefox/ && cp -a ~/.var/app/org.mozilla.firefox/.mozilla/firefox/* ~/.mozilla/firefox/
    • Snap:
      mkdir -p ~/.mozilla/firefox/ && cp -a ~/snap/firefox/common/.mozilla/firefox/* ~/.mozilla/firefox/

I begge tilfælde skal du, når du har flyttet profilerne, starte Firefox fra terminalen med kommandoen firefox -P. Vælg den ønskede profil. Efter denne første opsætning vil -P-kommandoen ikke længere være nødvendig.

Installér via din distributions pakkehåndteringssystem

Hvis du vil installere Firefox via din distributions pakkehåndteringssystem, så læs din Linux-distributions dokumentation.

Det anbefales, at du bruger denne metode, fordi den sikrer, at Firefox og alle de nødvendige komponenter (libraries) er installeret og konfigureret optimalt for din distribution. Der kan dog være en lille forsinkelse mellem den officielle udgivelse af en ny version af Firefox og det tidspunkt, hvor din distribution opdaterer den version, den distribuerer. Din distribution kan også distribuere versionen uden Firefox-branding eller kun distribuere ESR-versionen.

Installér fra Flatpak

Hvis du vil installere fra Flatpak, så installér og konfigurer Flatpak på din computer. Når du har installeret Flatpak, så besøg Firefox' Flathub-side og klik på knappen Install. Alternativt kan du skrive følgende kommando i en terminal:

flatpak install flathub org.mozilla.firefox

Flatpak installerer som standard Firefox på samme sprog som dit operativsystem. Hvis du hellere vil have Firefox på et andet sprog, så følg vejledningen i artiklen Vis Firefox på et andet sprog.

Installér fra Snap

Hvis du vil installere fra Snap, så installér Snap på din computer. Når du har installeret Snap, så besøg Firefox' Snapcrafts Store-side, klik på knappen Install og følg vejledningen. Alternativt kan du bruge følgende kommando i en terminal:

sudo snap install firefox

Snap installerer som standard Firefox på samme sprog som dit operativsystem, hvis det er tilgængeligt. Hvis du vil have Firefox på et andet sprog, så følg vejledningen i artiklen Vis Firefox på et andet sprog.

Installér Firefox fra Mozilla builds

Før du installer Firefox fra et Mozilla build, så kontrollér, om din computer har de nødvendige komponenter installeret. Manglende eller inkompatible komponenter kan betyde, at Firefox ikke vil virke.

System-installation af Firefox (for avancerede brugere)

For at installere Firefox på denne måde, skal du have adgang til at logge ind som root eller afvikle sudo-kommandoer.

Denne installation vil have prioritet over den Firefox-version, der er installeret via din pakkehåndtering. For at køre den version, der er installeret via pakkehåndteringen, skal du køre den binære fil via en terminal. I de fleste distributioner gør du det ved at åbne en terminal og skrive: /usr/bin/firefox.

  1. Besøg Firefox' download-side og klik på knappen Hent til 32-bit Linux eller Hent til 64-bit Linux.
  2. Åbn en terminal og skift til mappen, hvor din hentede fil er gemt. Fx:
    cd ~/Hentet
  3. Udpak indholdet af den hentede fil ved at skrive:
    tar xjf firefox-*.tar.bz2

    Følgende kommandoer skal udføres som root eller med sudo foran kommandoen.
  4. Flyt den udpakkede Firefox-mappe til /opt:
    mv firefox /opt
  5. Opret et symlink til den kørbare Firefox-fil:
    ln -s /opt/firefox/firefox /usr/local/bin/firefox
  6. Hent en kopi af skrivebordsfilen:
    wget https://raw.githubusercontent.com/mozilla/sumo-kb/main/install-firefox-linux/firefox.desktop -P /usr/local/share/applications

Hvis wget ikke er installeret på din computer, så gå til ovennævnte URL, højreklik på siden for at åbne genvejsmenuen, og vælg Gem side som. Når du har hentet filen, så flyt den til /usr/local/share/applications.

For at bekræfte at installationen lykkedes, kan du åbne siden Teknisk information i Firefox. I afsnittet Programinfo skal der stå /opt/firefox/firefox-bin ud for Programfil.

Lokal Firefox-installation på brugerkonto

Hvis du ikke har adgang til at logge på som root eller afvikle sudo-kommandoer, eller hvis du bare foretrækker at benytte en lokal Firefox-installation på din brugerkonto, kan du lave en lokal installation. Du kan også gøre dette for at have flere Firefox-installation for forskellige builds.
  1. Gå til Firefox' download-side og klik på knappen Hent nu.
    • Du kan også klikke på Hent til en anden platform eller sprog-linket under knappen for at vælge et andet build: Nightly, Beta, Developer eller ESR.
  2. Åbn en terminal og skift til mappen, hvor din hentede fil er gemt. For eksempel:
    cd ~/Hentet
  3. Udpak inholdet af den hentede fil. Dette vil oprette en mappe med navnet firefox. Herefter kan du slette arkiv-filen:
    tar xjf firefox-*.tar.bz2
    rm firefox-*.tar.bz2
  4. Hvis du hentede et bestemt build, vil du muligvis ønske at omdøbe den udpakkede mappe. For eksempel:
    mv firefox firefox-nightly
  5. Du kan lade den udpakkede mappe være i den mappe den blev hentet ned i eller flytte den til et andet sted i din brugermappe. For eksempel:
    mv firefox ~/firefox
  6. Firefox er nu klar til brug. Du kan starte den direkte fra terminalen:
    ~/firefox/firefox &
  7. Opret en genvej på skrivebordet (fremgangsmåden kan være forskellig, afhængig af din Linux-distribution).
    • Højreklik på skrivebordet og vælg Opret genvej fra menuen.
    • Du kan også skrive følgende i terminalen:
      ln -s ~/firefox/firefox ~/Desktop/
    • Et ikon til skrivebordsgenvejen ligger i ~/firefox/browser/chrome/icons/default/
Bemærk: Denne metode ændrer ikke filtilknytninger på systemet, så links fra andre programmer vil ikke åbne i den lokale installation. Du vil være nødt til at kopiere linket og indsætte i Firefox' adressefelt.

Sikkerhedsadvarsler

Du vil muligvis få vist advarslen "Nogle af sikkerhedsfunktionerne i Firefox giver muligvis mindre beskyttelse i dit aktuelle styresystem".

Sandkassen i Firefox benytter ikke-privilegerede bruger-navnerum når den opretter nye processer, for at højne sikkerheden. Dette kan opfattes som en sikkerhedsrisiko, og nogle Linux-distributioner er derfor begyndt at begrænse brugen af disse, således at denne brug kun tillades, når der findes en AppArmor-profil.

Sådanne profiler kan kun dække over en begrænset mængde installationsstier, herunder Snap og Debian-pakker. De kan imidlertid ikke dække over visse andre brugsmønstre, såsom tarballs og lokale udviklingsbuilds.

En AppArmor-profil for Firefox kan oprettes på følgende måde:

Opret en fil ved navn firefox-local i mappen /etc/apparmor.d/.

Tilføj følgende i denne fil:

# Denne profil tillader alt og findes kun for at give
# programmet et navn i stedet for at have mærkaten "unconfined"
abi <abi/4.0>,
include <tunables/global>
profile firefox-local
/home/<USER>/bin/firefox/{firefox,firefox-bin,updater}
flags=(unconfined) {
    userns,
 # Site-specifikke tilføjelser og tilsidesættelser. Se local/README for detaljer.
    include if exists <local/firefox>
}


Erstat <USER> med dit Linux-brugernavn. Ovenstående antager at Firefox-installationen befinder sig i $HOME/bin/.

Når du har gemt filen, skal du køre sudo systemctl restart apparmor.service i Linux-terminalen.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere