Profiler i Thunderbird

Revisionsinformation
  • Revision id: 70125
  • Oprettet:
  • Lavet af: Joergen
  • Kommentar: Mindre ændringer
  • Gennemgået: Ja
  • Gennemgået:
  • Gennemgået af: Joergen
  • Er godkendt? Ja
  • Er nuværende revision? Nej
  • Klar til oversættelse: Nej
Revisionskilde
Revisionsindhold

Thunderbird gemmer dine meddelelser, adgangskoder, indstillinger m.m. i en profil, som du nemt kan lave backup af eller flytte til en anden computer. Det er muligt at benytte flere profiler, så du fx kan skifte mellem en opsætning til arbejde og en til privat brug, eller så flere brugere kan deles om samme Thunderbird men med hver sine mails og indstillinger. Det kan du læse mere om i artiklen Brug af flere profiler i Thunderbird.

Hvad er en profil?

Thunderbird opbevarer to typer data i profilen: Dine lokale meddelelser og evt. lokale kopier af meddelelser på en server (afhængigt af din opsætning). Og alle ændringer du har foretaget i Thunderbirds indstillinger, herunder opsætning af konti, installerede udvidelser og tilpasning af værktøjslinjer.

Når du installerer Thunderbird, oprettes en profil med navnet default. Du kan selv oprette flere profiler ved hjælp af profilmanageren som beskrevet i artiklen Brug af flere profiler i Thunderbird.

Hvor opbevares min profil?

Din profil gemmes ikke sammen med programfilerne. Når din profil og dit program opbevares hver for sig, kan du afinstallere eller geninstallere Thunderbird uden at miste dine meddelelser og din opsætning. Og omvendt behøver du ikke afinstallere eller geninstallere Thunderbird for at rette eventuelle problemer i profilen.

Din profil opbevares i en profilmappe, som er navngivet efter denne opskrift:

<tilfældige_tegn>.<profilnavn>

<tilfældige_tegn> består af otte tilfældige tegn som dannes af Thunderbird, mens <profilnavn> er det navn, som du vælger til profilen. Placeringen af profilmappen afhænger af dit styresystem og dets version (og af om du har angivet en særlig placering til profilen, da du oprettede den):

Placering af profilen

Profilen ligger i de fleste styresystemer i en skjult mappe. I afsnittet Sådan finder du din profil kan du læse, hvordan du nemmest finder mappen, i dette afsnit kan du aflæse den fysiske placering, som afhænger af dit styresystem.

Windows XP:
X:\Documents and Settings\<brugernavn>\Application Data\Thunderbird\Profiles

Windows Vista og nyere:
X:\Users\<brugernavn>\AppData\Roaming\Thunderbird\Profiles

X i stien henviser til drevbogstavet, hvor Windows er installeret:

Mac OS:
/Macintosh HD/Users/<brugernavn>/Library/Thunderbird/Profiles.

Linux:
/home/<brugernavn>/.thunderbird.


Sådan finder du din profil

Du kan åbne mappen med profilen inde fra Thunderbird:

  1. Klik på menuen Hjælp, og klik så på Teknisk information.
  2. Klik på knappen Åbn mappeVis i Finder, som du finder i afsnittet Programinfo.
  3. Din profilmappe åbnes. Har du flere forskellige profiler, kan du åbne overmappen, og du vil så kunne se alle profilerne.

Alternativt kan du finde profilmappen i dit styresystem, fx hvis du ikke kan starte Thunderbird:

  • Klik på knappen Start nederst til venstre på skærmen.
  • Klik på Kør.
  • Skriv %appdata%\Thunderbird\Profiles i tekstboksen.
  • Tryk på tasten Enter eller klik på knappen OK.
  • En mappe med dine profiler åbnes.
  • Klik på Windows-logoet nederst til venstre på skærmen.
  • Skriv %appdata%\Thunderbird\Profiles\ i søgefeltet.
  • En liste over dine profiler vises øverst i startmenuen.

Win7 Start Menu Profile folder

  • Klik på den ønskede profil for at åbne mappen.

Thunderbird Profiles Folder

  1. Åbn Finder, og åbn så til din hjemmemappe (sædvanligvis med navnet på din brugerkonto).
  2. Åbn Library, åbn Thunderbird og åbn så Profiles.

ab167bec686b081a25849c98d6bf9ea7-1265843917-281-1.jpg

Fremgangsmåden kan afhænge af din Linux-distribution, men sædvanligivs:

  1. Klik på menuen Steder øverst på skærmen, og åbn så mappen Hjemmemappe.
  2. Profilmappen er en skjult mappe, så klik på menuen Vis, og klik så på Vis skjulte filer, hvis der ikke allerede er et flueben ud for menupunktet.
  3. Find og åbn mappen .thunderbird.
Bemærk, ovenstående metode kan ikke bruges, hvis du har profilen liggende på en harddisk, som stammer fra en anden computer. I så fald kan du finde profilen på den placering, som er beskrevet i afsnittet Placering af profilen. Styresystemet henviser til den version af styresystemet, som findes på den pågældende harddisk.

Sådan laver du en backup af profilen

Thunderbird skal være afsluttet, når du laver en backup, da nogle af filerne ellers vil være i brug.

  1. Afslut Thunderbird.
  2. Find din profilmappen som forklaret ovenfor.
  3. Åbn mappen et niveau over din profilmappe, så du kan se mappen <tilfældige_tegn>.<profilnavn>.
  4. HøjreklikTryk på tasten control mens du klikker på profilmappen (fx xxxxxxxx.default), og vælg så Kopier.
  5. Højrekliktryk på tasten control mens du klikker på stedet, hvor backuppen skal placeres, fx en anden placering på din computer eller en USB-nøgle, og vælg så Indsæt.

Sådan gendanner du profilen fra en backup

  1. Afslut Thunderbird.
  2. Hvis din eksisterende profil og profilen i din backup har samme navn, kan du blot erstatte den eksisterende profil med den i backuppen. Start herefter Thunderbird. Du kan dog med fordel omdøbe den eksisterende backup til fx skal-slettes-<tilfældige_tegn>.<profilnavn>, så du stadig har den, hvis noget går galt. Når du har kontrolleret at alt virker med den gendannede profil, kan du slette skal-slettes-<tilfældige_tegn>.<profilnavn>.
Vigtigt: Erstatning af profilen virker kun, hvis navnet er fuldstændigt det samme! Altså både de otte tilfældige tegn og navnet på profilen. Hvis navnene ikke er fuldstændigt de samme, eller hvis du vil gendanne backuppen på en anden placering, så følg vejledningen nedenfor.

Sådan gendanner du profilen på en ny placering

Hvis profilnavnene ikke er fuldstændigt de samme, eller hvis du vil gendanne backuppen på en anden placering, så følg denne vejledning:

  1. Afslut Thunderbird.
  2. Brug Thunderbirds profilmanager til at oprette en ny profil på den ønskede placering, og afslut derefter profilmanageren.
    Bemærk: Hvis du lige har installeret Thunderbird på en ny computer, kan du benytte den default-profil, som oprettes automatisk ved installationen i stedet for at oprette en ny profil.
  3. Find profilen i din backup, fx på din harddisk eller en USB-nøgle.
  4. Åbn profilmappen i backuppen (fx xxxxxxxx.default).
  5. Kopier alt indholdet i mappen, det vil sige filerne abook.mab, cert8.db, prefts.js og alle de andre filer, samt undermappen Mail og alle de andre undermapper.
  6. Åbn den nye profilmappe som beskrevet længere oppe på siden.
  7. Indsæt det kopierede indhold i den nye profilmappe og vælg at få overskrevet eksisterende indhold.
  8. Start Thunderbird.

Sådan flytter du en profil

Hvis du vil flytte din profil, eller hvis du vil have Thunderbird til at benytte en profil på en anden placering:

  1. Afslut Thunderbird.
  2. Flyt profilen til den ønskede placering.
  3. Åbn filen profiles.ini i et tekstredigeringsprogram. Bemærk, du må ikke bruge et avanceret program som fx Word, brug i stedet en simpel editor som fx Notesblok eller tilsvarende. Du finder filen profiles.ini i mappen Thunderbird.thunderbird. Se afsnittet Placering af profilen.
  4. I profiles.ini skal du finde linjen Path=<profilnavn> Tilret linjen, så den kommer til at indeholde den nye placering af profilen, fx D:\Mine data\Thunderbird\<profilnavn>/Macintosh HD/Users/<brugernavn>/Mine data/Thunderbird/<profilnavn>/home/brugernavn/Mine data/Thunderbird/<profilnavn>.
  5. Hvis du ændre en sti fra en relativ stil til en ikke-relativ sti, skal du muligvis ændre retning på skråstregerne. I Windows bruger en ikke-relativ sti således baglæns skråstreg "\", mens en relativ sti bruger forlæns skråstreg "/". Ret linjen IsRelative=1 til IsRelative=0.
  6. Gem filen profiles.ini, og start Thunderbird.

Læs også