Firefox er langsom - sådan gør du Firefox hurtigere

Firefox Firefox Sidst opdateret:

Hvad nytter en lynhurtig internetforbindelse, hvis din browser snegler sig afsted? Denne artikel hjælper dig med at få fart på en langsom Firefox. Vi har desuden et netværk af frivillige, der står klar til at hjælpe dig, hvis du får brug for yderligere hjælp.

Bemærk: Funktionen Nulstil Firefox kan løse mange problemer ved at gendanne Firefox til sin oprindelige tilstand, samtidig med at dine vigtigste informationer gemmes. Overvej at bruge funktionen, inden du går i gang med en langvarig fejlsøgningsproces.

Opdatér Firefox

Vi forbedrer hele tiden Firefox. Den seneste version er hurtigere end nogensinde før og indeholder løsninger på mange problemer, som kunne gøre din Firefox langsom. Læs, hvordan du opdaterer, i artiklen Opdater Firefox til den seneste version.

Opdatér din grafik-driver

Forældede drivere kan sænke Firefox' ydeevne. Læs producentens vejledning i, hvordan du opdaterer driveren til dit grafikkort.

Højt ressourceforbrug

Hvis et overvågningsværktøj viser, at Firefox har et højt forbrug af din computers ressourcer, så prøv forslagene i artiklen Firefox bruger for meget hukommelse eller CPU-ressourcer - Sådan rettes det.

Firefox fryser eller svarer ikke

Hvis Firefox fryser og viser dig en ventemarkør, så læs artiklen Firefox fryser eller svarer ikke - Sådan løses det.

Advarsel: Script svarer ikke

Hvis du får vist fejlmeddelelsem: Advarsel: Script svarer ikke, så læs artiklen Advarsel: Script svarer ikke - Hvad det betyder, og hvordan det rettes.

Firefox er længe om at starte

Prøv forslagene i artiklen Firefox er lang tid om at starte.

Kontrollér, om du har malware på din computer

Hvis dine problemer med en langsom Firefox ikke blev løst af forslagene ovenfor, så prøv at skanne din computer for virus, spyware og andet malware. Læs mere i artiklen Fejlsøg Firefox-problemer som skyldes malware.

Optimér Windows

Gør Windows hurtigere, og få din computer til at arbejde bedre. Læs artiklen Speed up your computer på microsoft.com.Læs artiklen Speed up your computer og Optimere Windows for bedre ydeevne på microsoft.com.Læs artiklen Tip til at forbedre pc'ens ydeevne i Windows 10 på microsoft.com.

Blokér unødvendigt indhold

Indhold, som du egentligt ikke har brug for, såsom reklamer og sporings-elementer, kan gøre indlæsning af websider markant langsommere. Firefox' indbyggede funktion til blokering af indhold kan gøre indlæsning af websider hurtigere ved at forhindre, at sporingsindhold fra tredjepart bliver indlæst. Læs artiklen Udvidet beskyttelse mod sporing i Firefox til computer for detaljer.

Der er også tilføjelser til Firefox, som kan blokere unødvendigt indhold, fx:

  • Tilføjelsen Disconnect kan blokere skjulte dele af websider, som sporer dig på nettet.
  • Tilføjelsen uBlock Origin kan blokere reklamer, sporings-elementer og andet unødvendigt indhold samtidig med, at den bruger mindre hukommelse og CPU-ressourcer end andre udvidelser, der blokerer reklamer.
  • Tilføjelsen NoScript tillader dig valgfrit at aktivere eller deaktivere alle scripts på websteder.

Kontakt udvikleren af tilføjelsen direkte, hvis du har brug for hjælp til en bestemt tilføjelse.

Dette løste ikke mit problem. Hvad gør jeg nu?

Det kan til tider være svært at finde årsagen til denne slags problemer. Vi har et netværk af frivillige, der er klar til at hjælpe dig med at finde ud af det.

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere