Firefox OS-app'en Beskeder lader dig sende og modtage korte tekstbeskeder (SMS). Og i Firefox OS version 1.1 og nyere kan du også sende og modtage billeder, videoer og andre filer (MMS). Denne artikel får dig i gang på ingen tid.
Indhold
Send en besked
- Åbn app'en Beskeder .
- Tryk på knappen Ny besked for at komme i gang.
- I feltet Til: kan du skrive telefonnummeret til modtageren, eller du kan trykke på knappen Kontakter for at tilføje en modtager fra app'en Kontakter.
- Skriv i beskedfeltet, og tryk på , når du er færdig.
- Du kan også tilføje et emne til din besked ved at trykke på knappen Menu øverst til højre og vælge.
Når du har sendt din besked, vil du få vist en skærm med alle beskeder mellem dig og modtageren. Ved siden af den nye besked vises en animeret cirkel , som fortæller dig, at beskeden er ved at blive sendt.
Send en gruppebesked
For at sende en besked til mere end én person:
- Tryk på knappen Enter efter det første telefonnummer, og skriv så et nyt telefonnummer, eller tryk på knappen Kontakter for at tilføje en person fra dine kontakter.
Send, vis eller gem multimediefiler
Når du opretter en besked, kan du vedhæfte et billede, en video eller en musikfil. Sådan her:
- Tryk på knappen Papirklip til venstre for beskedfeltet.
- Vælg den ønskede fil (fra Video, Baggrundsbillede, Musik eller Galleri). Vælg Kamera, hvis du vil tage et nyt billede eller optage en ny video.
Vis eller besvar beskeder
Når du modtager en besked, vil din telefon ringe og vise en meddelelse i toppen af skærmen.
- For at se alle aktuelle meddelelser, stryg ned fra toppen af skærmen.
- Tryk på en meddelelse for at åbne den i app'en Beskeder.
- Indtast dit svar og tryk på .
Du kan selvfølgelig også åbne app'en Beskeder direkte. Når du gør det, vil du få vist en liste med alle dine samtaler.
- Tryk på en samtale for at se den.
- Indtast dit svar og tryk på .
Videresend en sendt eller modtaget besked
Vil du dele en besked med en anden? Følg disse trin:
- Tryk på samtalen for at åbne den. Tryk på beskeden, du vil videresende, for at tilføje en markering ved siden af den (på nogle telefoner skal du trykke og holde på beskeden, indtil menuskærmen vises).
- Tryk på menuen øverst til højre på skærmen for at få vist skærmen Indstillinger for beskeder. Tryk på
- I feltet Til:, indtast modtageren og tryk på
Slet uønskede beskeder
- Tryk på knappen Rediger for at få redigeringsskærmen frem.
- Tryk på cirklen ved siden at de beskeder, du vil slette.
- Tryk på
- Tryk til sidst på , og beskederne vil blive slettet.