De følgende afsnit beskriver de forskellige understøttede funktioner i detaljer. Hvis du er blind, kan artiklen hjælpe dig med at bruge funktionerne. Hvis du ikke er blind, har du nok ikke så meget glæde af artiklen.
Indhold
Opsætning
Ekstra opsætning er ikke nødvendig for at få Firefox til Android til at virke med TalkBack. Hvis din telefon allerede er sat op til at tale til dig, kan du du blot installere Firefox til Android fra Google Play og starte med at surfe på nettet med det samme.
Firefox understøtter både enheder med hardware-tastatur og en hardware-controller, såvel som enheder der kun har touchskærm og bruger skærmtastatur og en virtuel D-Pad til at navigere. Vi anbefaler installation og brug af Eyes-Free keyboard for at få det bedste resultat ved indtastning og navigation.
Grundlæggende navigation og brug
Skærmlayout
Skærmen i Firefox til Android er opbygget på følgende måde:
- Øverst findes adressefeltet. Trykker du på det, siger TalkBack enten "Indtast søgeord eller adresse" eller navnet på det websted som vises.
- Efter adressefeltet findes en fanebladsknap. Et tryk på den viser en side med åbne faneblade, og giver mulighed for at åbne nye faneblade. Hvert faneblad har knappen "Luk faneblad" til højre for det. Hvis du vil skifte faneblad, skal du bare trykke på skærmen eller på Enter på det ønskede faneblad.
- Yderst til højre findes en en menuknap, der åbner en lodret menu. Der er måske ikke plads til alle elementerne på skærmen, så du skal måske rulle med fingeren for at få vist resten. Brug din D-Pad til at navigere blandt elementerne. Sluk for D-Pad'en, på Eyes-Free tastaturet, og brug touchskærmen i stedet for, da den virtuelle D-Pad generelt ikke virker så godt med menuer. Det er en begrænsning i Eyes-Free tastaturet, som gælder for hele systemet.
- Resten af skærmen bruges til at vise webindholdet eller visning af startsiden med synkroniserede faneblade, de mest besøgte websider, bogmærker, historik og læseliste. Brug D-Pad'en til at navigere ned til dette område, og stryg så til højre eller venstre for at skifte mellem de forskellige visninger. Stryg ned eller op for at høre indholdet af elementerne i det valgte område. Tasten Enter indlæser den valgte side. Hvis der vises webindhold, så læs nedenfor, hvordan du navigerer på websider.
Grundlæggende navigation i webindhold
Sådan navigerer du i webindhold:
- Åbn en side ved at bruge adressefeltet øverst. Indtast enten en adresse eller en søgning, eller vælg fra dine bogmærker, historik eller meste besøgte websteder.
- Naviger én gang ned. Det vil give fokus til webindholdet.
- Brug din højre eller venstre retningsnavigation til at navigere webindholdet i trin. TalkBack fortæller om links, overskrifter, listeelementer, formularfelter og andre semantiske informationer, efterhånden som den læser teksten på siderne for dig.
- Hvis du vil aktivere et link, give fokus til et formularfelt, skifte et afkrydsningsfelt, osv., skal du trykke ned på din controller, trykke på Enter, eller trykke midt i din D-Pad. En ny side indlæses så, og fokus vil være på tekstfeltet, hvor du kan skifte til skrive-tilstand, sætte flueben osv.
- Hvis du vil tilbage til adressefeltet, kan du bruge pil op, eller du kan stryge op. Placeringen af den aktuelle webside huskes, så du vil starte med at navigere, hvor du slap, når du atter navigerer ned - medmindre du indlæste en ny webside, hvilket altid vil starte navigationen fra toppen.
Adressefeltet
Følg disse trin for at bruge adressefeltet:
- Find og tryk på adressefeltet. TalkBack vil enten sige "Indtast søgeord eller adresse", eller sige navnet på den aktuelle webside.
- Skift til skrive-tilstand eller brug dit hardware-tastatur til at indtaste en adresse, sidetitel eller søgeterm.
- Tryk på pil ned, eller tryk i området under adressefeltet for at høre, om der er nogle forslag.
- Hvis det ønskede forslag vises, så tryk på det eller tryk på Enter på det.
- Ellers bliv ved med at skrive.
- Hvis du indtaster en fuld webadresse, så tryk på Enter eller "Gå" for at åbne siden.
Hvis du i stedet ønsker at gennemse dine bogmærker eller historik, så gør følgende:
- Find og tryk på adressefeltet.
- Under adressefeltet finder du startsiden med dine mest besøgte websteder, bogmærker osv.
- Naviger op og ned for at vælge fra de mest besøgte websteder. Eller naviger til højre for at skifte til siden med bogmærker eller en af de andre sider. Brug op og ned til at navigere i dine bogmærker.
- Når du har fundet det, du leder efter, så tryk på ned på din D-Pad eller Enter for at aktivere elementet.