Indhold
Thunderbirds kompatibilitet
Er Thunderbird kompatibel med Windows 8?
Ja. Thunderbird fungerer i Windows 8, nøjagtigt som i Windows 7.
Kan Thunderbird hentes i Windows Store?
Nej. Der findes i øjeblikket ingen Thunderbird-app til Windows 8, så du kan ikke bruge Thunderbird i den nye brugerflade (Metro). Thunderbird er et desktop-program.
Er Thunderbird kompatibel med Windows RT?
Nej. Da der ikke findes en Thunderbird-app, kan Thunderbird ikke afvikles på Windows RT, eftersom Windows RT kun kan afvikle apps hentet i Windows Store.
Thunderbird vil altså :
- Ikke fungere på en Surface RT-tablet (som har Windows RT som styresystem) eller på enhver anden enhed, der bruger Windows RT som styresystem.
- Fungere på en Surface Pro-tablet, fordi denne har en komplet Windows 8 installeret, og i alle andre versioner af Windows 8 end lige Windows RT.
Hvordan installerer jeg Thunderbird på Windows 8?
Det er nemt! Klik på skrivebordsflisen på startskærmen (eller brug genvejen Windows+D). Du skifter dermed til den traditionelle brugerflade, og her kan du installere og bruge Thunderbird.
Hvorfor ligner Thunderbird et gammelt Windows 7-program på Windows 8?
Thunderbird har ikke noget tema til Windows 8. Der findes dog et tema på websitet med tilføjelser, der er lavet så Thunderbird får Windows 8-looket. Du kan hente tilføjelsen her