Tips til sikker online handel

Denne artikel bliver ikke længere vedligeholdt, så dens indhold kan være forældet.

Elsker du at handle online, men er bekymret for identitetstyveri? Firefox har værktøjer til at holde dine informationer sikre. Følg blot disse enkle trin for at få en sikker online-oplevelse uden stress.

Tip 1: Køb kun på sikre og betroede websteder

Kig på symbolet med hængelåsen i adresselinjen, før du indsender private oplysninger. Hængelåsen viser, at din forbindelse er sikker, så identitetstyve ikke kan "lytte med" og stjæle dine informationer.

Klik på ikonet i adresselinjen for at se, hvem der ejer webstedet, og hvem der har bekræftet det. Denne information hjælper dig med at undgå falske websteder, der forsøger at snyde dig til at udlevere information om dig selv.

Paypal - Green padlock - Mac

Læs mere i artiklen Sådan ser du, om forbindelsen til et websted er sikker

Tip 2: Brug stærke adgangskoder

Undgå at oprette adgangskoder, som er lette at gætte, og undgå at bruge den samme adgangskode til alle dine online-konti. Følg disse tips til at oprette stærke adgangskoder, som er lette for dig at huske, men svære for andre at gætte.

Tip 3: Beskyt dine browserinformationer

Når du deler computer med andre personer, så følg disse tips til at holde dine informationer private, såsom browserhistorik og logins:

  • Brug Privat browsing-tilstand, når du handler, for at forhindre din historik, webstedsspecifikke indstillinger og logins i at blive gemt og for at undgå, at andre kan få adgang til dem. Privat browsing blokerer også cookies, og forhindrer svindlere og nysgerrige i at spore din adfærd.
private browsing - fx29 - win8private browsing - fx29 - macprivate browsing - fx29 - linux
  • Hvis du glemte at bruge privat browsing på en computer, som deles med andre, så bare rolig. Du kan stadig bruge Glem-knappen forget button gray til hurtigt at slette de seneste informationer, uden at det påvirker resten.
forget controls
  • Brug en Hovedadgangskode til at beskytte dine gemte loginoplysninger. Dette forhindrer andre personer i at bruge dine gemte loginoplysninger til at få adgang til dine konti på en computer, som deles med andre, eller som er blevet stjålet.
Undgå at bruge en offentlig computer på et åbent trådløst netværk, såsom en internetcafe eller på biblioteket. Åbne trådløse netværk vil stadig kunne udsætte dig for identitetstyveri, trods ovenstående foranstaltninger.

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere