Installation af Firefox på en Mac

Firefox Firefox Sidst opdateret: 80% of users voted this helpful

Denne artikel forklarer, hvordan man henter og installerer Firefox på macOS. Du kan læse systemkravene, inden du henter Firefox.

Bemærk: Denne artikel gælder kun for en Mac-computer. For vejledning til at installere Firefox på Windows, læs artiklen Installation af Firefox i Windows.For vejledning til at installere Firefox på Linux, læs artiklen Installer Firefox på Linux.

Hent og installér Firefox på Mac

Sådan installerer du Firefox på en Mac

  1. Besøg Firefox' download-side med en browser, fx Safari. Websiden vil automatisk registrere dit styresystem og sprog, og du vil få tilbudt den anbefalede version af Firefox.
  2. Klik på Hent Firefox.
    Bemærk: Hvis du ønsker Firefox på et andet sprog, så klik i stedet på linket Filhentningsmuligheder og andre sprog.
  3. Når filen (Firefox.dmg) er blevet hentet, åbner Finder med et Firefox-ikon. Træk ikonet over på mappen Programmer og slip det, så det bliver kopieret over.
    Bemærk: Hvis du ikke ser dette vindue, skal du åbne filen Firefox.dmg, du hentede.
    Install Firefox on Mac 1
  4. Hold tasten Ctrl nede, mens du klikker i vinduet og vælger Skub "Firefox" ud fra menuen.
    Install Firefox on Mac 2
  5. Hvis du vil føje Firefox til din Dock, så åbn mappen Programmer og træk Firefox over på din Dock.
    Dragging Firefox to Dock

Firefox er nu klar til brug, du skal blot klikke på ikonet for at starte browseren.

Fuldfør ovenstående trin, før du kører Firefox. Start ikke Firefox direkte fra filen Firefox.dmg, og træk ikke ikonet direkte til dit skrivebord for at installere programmet, da det kan medføre problemer som fx tab af data og indstillinger.

Første gang du starter Firefox

Når du starter Firefox første gang:

  1. En advarsel vises, fordi det er et program, du har hentet på Internettet. Klik på knappen Åbn.

Firefox Downloaded Security Check Mac 10.15

  1. Hvis du vil gøre Firefox til din standardbrowser, så klik på knappen Brug Firefox som standardbrowser. Hvis du ikke vil gøre Firefox til din standardbrowser, så klik på knappen Ikke nu. Din valgte standardbrowser bruges automatisk, når du åbner en webside eller et link fra en anden applikation.
    Firefox 72 as Default Browser Mac

Relaterede links

Hjalp denne artikel?

Vent venligst...

Disse udmærkede personer hjalp med at skrive denne artikel:

Illustration of hands

Bliv frivillig

Grow and share your expertise with others. Answer questions and improve our knowledge base.

Læs mere